Gå til leksikonoversigt

Nørrejylland

Steder

Historisk betegnelse for den del af Jylland, som ligger nord for Kongeåen, og som hører til det danske kongerige. Med til Nørrejylland hører endvidere området omkring Ribe samt de kongerigske enklaver. Siden midten af 1800-tallet er betegnelsen Nørrejylland sjældent brugt på kort.

Nørrejylland modsvares af Sønderjylland, som er den gamle betegnelse for området mellem Kongeåen og Ejderen, og som dækker det samme område som hertugdømmet Slesvig.