Afstemningen 14. marts 1920
I henhold til Versailles-traktaten af 28. juni 1919 blev der den 14. marts afholdt folkeafstemning om nationalt tilhørsforhold. Stemmeret havde alle personer over 20 år, født i afstemningsområdet eller bosat der siden 1. januar 1900.
Afstemningen foregik i Zone 2, der omfattede Mellemslesvig og Flensborg. Der var her tale om kommunevise afstemninger, hvilket betød, at der skulle tages hensyn til resultaterne i de enkelte kommuner ved den kommende grænsedragning. Resultatet blev, at ca. 80 % havde stemt for tysk tilhørsforhold.
Afstemningen i Zone 1 med klart flertal for Danmark fandt sted den 10. februar. Se også artiklen Afstemningszoner.
I Grænseforeningens Kildesamling findes tekster om afstemningsdagen:

Kort over afstemningszonerne i Slesvig.
Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie IV, side 154.