Augustenborg Slot

Augustenborg Slot, oprindelig opført 1660-64 i bindingsværk for den første hertug af Augustenborg, Ernst Günther, der i 1651 havde købt landsbyen Stavnsbøl af Frederik 3. Ernst Günther, der var sønnesøn af Frederik 2.s lillebror hertug Hans den Yngre, nedlagde landsbyen og lod i stedet opføre en anselig bindingsværksgård, som han kaldte Augustenborg efter sin hustru Augusta af Glücksborg. 

I løbet af 1700-tallet blev den oprindelige bygning afløst af det nuværende slot, som betragtes det største og mest helstøbte barokanlæg i Sønderjylland. Bygningerne omkring den ydre gårdsplads, bl.a. portlængen, blev opført fra 1733, mens den trefløjede hovedbygning opførtes 1770-76 for hertug Frederik Christian 1., formentlig efter tegninger af hertugdømmet Slesvig-Holstens landbygmester Johann Gottfried Rosenberg.

Anlæggets arkitektoniske styrke er den klart gennemførte barokke symmetri om hovedaksen og bygningernes rangordning, vist i højde og materiale: Fra staldgårdens énetages gule murstenshuse med røde tegltage til hovedbygningens fløje, der trinvis bliver højere, pudset og malet i gult og hvidt og med blåglaserede tagsten. Hovedfløjens tre midterfag er trukket frem som risalit, der rejser sig i tre hele etager. I denne fløj er bevaret en smuk vestibule, hvis hvidmalede rokokostukkatur er udført ca. 1777 af italieneren Michel Angelo Taddei (1755-1831).

Taddei medvirkede også ved stukudsmykningen af slotskirken i nordfløjen (fuldført 1776), som er et traditionelt kapel med dekorationer i rokokostil. Slotskirken har bevaret en lukket herskabsstol på det omløbende galleri og har på denene endevæg et prædikestolalter (dvs. at prædikestolen er anbragt over alteret) med orglet over. Alabastdøbefonten er skænket af den russiske zar Alexander 1. 

Omkring slottet ligger flere mindre bygninger, en kavalerbygning fra ca. år 1800 og "Palæet", opført 1786-88, måske efter tegning af Peter Meyn. Den oprindelige præstebolig fra 1776 er et senrokokohus. 

Med Treårskrigen 1848-50 tabte hertugerne deres besiddelser. Hertug Christian August måtte den 26. marts 1848 i hast forlade slottet. Efter hertugfamiliens flugt blev slottet brugt som lazaret, bagefter som kaserne. 1878-1919 rummede slottet et preussisk kvindeseminarium. 

I 1921 solgte hertugfamilien, der i 1884 havde fået overdraget ejendomsretten, slottet til den danske stat. I 1929 blev slottet indrettet til statshospital med plads til 500 patienter. I 1976 blev det overtaget af Sønderjyllands Amt, fra 2007 Region Syddanmark, og anvendt som almenpsykiatriske hospital frem til 2015. I 2016 indrettede Landbrugsstyrelsen (dengang NaturErhvervsstyrelsen) kontorer i slottets hovedbygning.

Slotskirken har fra 1874 været Augustenborg bys sognekirke. Slotsparken, der i 1800-tallet blev omlagt til landskabelig park, er offentlig tilgængelig.

Litteratur:
Jørgen Paulsen: Augustenborg. Slottet – flækken – fyrstehuset. 1981.
Mikkel Venborg Pedersen: Hertugerne af Augustenborg, i: Carsten Porskrog Rasmussen m.fl. (red.): De slesvigske hertuger. 2008.
Sønderjysk Månedskrift 1996:4 (temanummer om Augustenborg).
Peter Dragsbo i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Inge Adriansen og Peter Dragsbo: Fem fyrsteslotte. Historisk Samfund for Als og Sundeved og Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot 2011