Center for Grænseregionsforskning
Center for Grænseregionsforskning (CBRS) under Syddansk Universitet blev oprettet i 2016. Det er centerets formål ud fra en interdisciplinær tilgang at behandle grænseregionale problemstillinger i forskning, undervisning og formidling. Centeret er beliggende i Sønderborg på Campus Alsion, og ledes siden 2016 af Steen Bo Frandsen
Centerets forskning ligger i forlængelse af en tradition, der blev grundlagt i 1976 med Institut for Grænseregionsforskning i Aabenraa. Instituttet blev nedlagt som en selvstændig institution i 2015. Centeret repræsenterer en tværfaglig tilgang til forskningen i grænser, grænseregioner og mindretal. Medarbejderne har baggrund i samfundsvidenskabelige og humanistiske fag som f.eks. geografi, samfundsfag, jura, antropologi og historie.
Centeret udgav frem til 2016 det populærvidenskabelige tidsskrift Pluk : fra forskningen i Sønderjylland.