Enklaver, De kongeriske

Enkelte områder syd for Kongeåen hørte indtil 1864 ikke til hertugdømmet Slesvig, men til kongeriget Danmark. Mens de på det lokaladministrative plan ofte var forbundet med hertugdømmet, lå de under kongerigsk lovgivning. Langt de fleste havde deres oprindelse i ejendomme, der tilhørte kirkelige institutioner, navnlig biskoppen og domkapitlet i Ribe.

Det største sammenhængende område lå omkring de middelalderlige bispegårde Brink, Møgeltønderhus og Trøjborg (1407 pantsat til biskoppen), men en del lå som strøgods i andre sogne. Også byen Ribe og dens besiddelser var en del af Kongeriget. Det tredje store område var Vesterland-Før og Amrum, der som den eneste del af Nordfrisland aldrig var kommet til hertugdømmet.

Efter Reformationen blev enklaverne samlet under Ribe Stiftsamt. I 1661 blev de, bortset fra Ribe, Riberhus birk og Trøjborg (Lø Herred), omdannet til lensgrevskabet Schackenborg. Bortset fra Vesterland-Før med Amrum, der fra 1682 udgjorde et almindeligt kongeligt birk (se artiklen Administrative forhold) under Ribe Stiftsamt, var grevskabet delt i birkerne Ballum (inkl. List og Rømø), Møgeltønder og Lustrup (strøgodset i de nordlige landsdele).

Mellem 1810 og 1864 var de kongerigske enklaver omkring Ribe forenet til Ribe Herred, områderne omkring Møgeltønder til det udvidede Lø Herred, mens Vesterland-Før og Amrum fortsatte uforandret.

1864 blev alle enklaver bortset fra Ribe Herred lagt under det nu preussiske hertugdømme, der til gengæld afstod en række grænsesogne og Ærø til Kongeriget.

Af Gerret Liebing Schlaber i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.