Frivillige brandværn

De foreningsbaserede, frivillige brandværn er en del af kulturarven fra tiden under tysk styre. Det første frivillige brandværn blev grundlagt i Sachsen i 1841. Herfra spredtes initiativet med ulønnet brandslukning udført af lokale beboere. Det første frivillige brandværn i Nordslesvig blev oprettet i 1869 i Tønder som følge af en voldsom brand i byen, og året efter fik brandværnet sin første hestetrukne sprøjte, indkøbt i Leipzig. Det meste af Slesvig var i 1914 dækket med frivillige brandværn organiseret på sogneplan, men frem til omkring 1950 blev der fortsat oprettet nye afdelinger i Nordslesvig. I perioder med nationale brydninger var brandværnene et frirum, hvor dansk- og tysksindede kunne mødes og løse opgaver til gavn for alle. 

De er i dag kulturinstitutioner, som nyder folkelig anerkendelse og respekt. Nogle af dem har tilknyttet brandværnsorkestre, der især spiller march- og koncertmusik. Strukturreformen i 2007 medførte nedlæggelse af en lang række værn, men en vigtig årsag til brandværnenes tilbagegang er også de forandrede levevilkår på landet. Her er ikke mange arbejdspladser inden for håndværk, industri eller landbrug, da folk arbejder i byerne. Brandværnet har derfor svært ved at stille et fuldt hold i arbejdstiden og at klare de udrykningstider, der forlanges for at indgå i beredskabet. Det foreningsdrevne Sønderjysk Brandværnsmuseum, grundlagt i begyndelsen af 1960’erne, blev etableret i Gram. Det lukkede i 2014, og samlingerne flyttet til Jysk Brandmuseum i Kjellerup.

Af Inge Adriansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.

Litteratur: Hans Jürgen Hansen: Brandbekæmpelse på Broagerland. 2010. Heinrich F. Rhoden, Aage Kristoffersen og Jørgen D. Wolff: Een for alle – alle for een. Aabenraa Frivillige Brandværn i hundrede år. 1978.