Fugleliv i Sønderjylland

Sønderjyllands fugleliv er legendarisk i ornitologiske kredse. Vadehavets tidevandsflader er spisekammer for millioner af trækfugle. Vadefugle af alle arter søger føde her, både forår og efterår. Særligt bør nævnes almindelig og islandsk ryle, klyde, strandskade, rødben, lille kobbersneppe og strandhjejle. Men også sjældne arter som kærløber ses her i større antal end noget andet sted i landet. Store mængder ænder ses, ofte i blandede flokke fx bag Det fremskudte Dige og ved Ballum Sluse ( se artiklen Ballummarsken). Betydelige bestande af gæs samles i enorme flokke i marsken. Bestandene vokser og giver konflikter med landbrugsinteresser, men også god jagt og stigende naturturisme.

Marsken har næsten hele Danmarks bestand af hedehøge, og i grøfterne høres den nyindvandrede blåhals. Hvidbrystet præstekrave har sin danske hovedbestand på Rømø, hvor man i øvrigt på en god forårsdag sagtens kan opleve over 100 forskellige fuglearter. I de store rørskove på Rømø og i kogene findes fine bestande af rørdrum, rørhøg, græshoppesanger og skægmejse. Savisanger og sivsanger har nogle af landets vigtigste bestande her. Rørskovene er hjemsted for fænomenet Sort Sol, enorme flokke af stære.

Ved de østvendte vandløb findes smukke fugle som isfugl og bjergvipstjert ret almindeligt. Fra midten af 1990’erne indvandrede havørnen til Hostrup Sø og Bankel Nor og findes nu stadigt flere steder ved kystnære søer og nor. Skovene drives stadigt flere steder med plads til fugle, der er afhængige af skovens naturlige kredsløb. Spætter og et hav af hulrugende småfugle nyder godt heraf. Blandt rovfuglene bør særligt nævnes lærkefalken, da næsten hele Danmarks lille bestand findes her.

Ravn, rød glente, hvepsevåge, huldue og korttået træløber er med til at gøre de sønderjyske løvskove interessante. Særligt bør Draved og Pamhule Skov samt Nørreskoven på Als nævnes. Frøslev, Hønning og Stensbæk plantager og Sønderjyllands andre nåleskove rummer næsten hele landets bestand af turtelduer, fine bestande af den sydligt udbredte rødtoppet fuglekonge og ved indlandsklitterne høres hedelærken.

Moserne er ofte isolerede naturpletter, hvor man møder sydlige arter som nattergal, drosselrørsanger, pungmejse og fyrremejse. Fra de opdyrkede marker bør nævnes slørugle og sortkrage, der har deres europæiske nordgrænser her. Nogle år optræder den lille vagtel som ynglefugl i store mængder. I fjorde og nor ses året rundt mange fugle, hvad enten det er ynglende eller vintergæster. Store bestande af havænder overvintrer mellem Sønderjylland og Fyn.

I de kommende år forventes Sønderjylland at blive indvandringsport for nye fuglearter, der på grund af klimaforandringerne og bedre beskyttelse og forvaltning i omgivende områder kan brede sig mod nord og yngle her. Det gælder fx sydlig nattergal , biæder , havørn, vandrefalk, blåhals og sorthoved måge. I alt er der i der fra slutningen af 1990'erne til ca. 2017 indvandret 11 arter, og fire arter er forsvundet/udvandret i samme periode.

Læs også artiklen Dyreliv.

Af Wilhelm Lorenzen Fabricius i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.

Litteratur:

Steen Rabjerg: Oplev naturen i Sønderjylland. 2003.

Hans Ole Matthiesen: Sønderjylland – Naturguide. 1995.

Jesper Tofft (red.): Sønderjyllands nye søer – livet ved genskabte vådområder. 1999.

Sønderjyllands fugleliv beskrives løbende i tidsskriftet Panurus, der udkommer 4 gange årligt. Se hjemmesiden: www.oasweb.dk/panurus