Grænsehandel

Betegnelse for køb af varer til eget forbrug i et naboland. Grænsehandel skyldes især forskelle i udbud og priser, og den tilpasses løbende de skiftende forhold. I årene efter 2. Verdenskrig udnyttede tyskere, at fødevarer, især mejeriprodukter, var billigere i Danmark. I nutiden er tyske indkøbsture ofte rettet mod et anderledes vareudbud, f.eks. danske møbler. Danskernes grænsehandel sker i såkaldte grænsekiosker og har generelt været større end tyskernes og skyldes især lavere moms og afgifter i Tyskland.

Det danske EF-medlemskab fra 1973 betød gradvis lempelse af de restriktioner, der havde forhindret danskere i at udnytte de lave, tyske priser. Da der i de næste årtier samtidig kom højere danske afgifter, steg grænsehandlen især mht. øl, vin og cigaretter. Med indførelsen af EU’s indre marked i 1993 blev restriktionerne mod indførsel så godt som ophævet. Trods nedsatte danske afgifter var tyske priser stadig gunstige, og den frie import betød, at den enkelte kunne dække forbruget med færre ture. Siden 1990’erne er den danske grænsehandel udvidet med bl.a. fødevarer og byggematerialer.

Grænsehandel er udbredt i hele Danmark, men adfærden er forskellig. Større afstand betyder sjældnere ture og større indkøb pr. gang. Grænsehandlens betydelige omfang ses bl.a. på butiksstrukturen ved grænsen.

Danskerne grænsehandler for mellem 17-18 mia. kr. om året, og 45 % af danske husstande grænsehandler i Tyskland mindst en gang om året. 

Af Susanne Bygvrå i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.

Litteratur:

Susanne Bygvrå: Grænsehandel – under skiftende forhold, i: Henrik Becker-Christensen (red): Grænsen i 75 år. 1995. Susanne Bygvrå: Danskeres grænsehandel over landegrænsen, foråret 2003. 2003.