Gå til leksikonoversigt

Gram, Peder, 1885-1937, arkitekt

Peder Gram var født i Nustrup og uddannet i Eckernförde og København. Han havde tegnestue i Haderslev fra 1910. Han blev optaget af hjemstavnsstilen og var i 1909 medstifter af ”Foreningen for Pleje af hjemlig Bygningskunst i Haderslev Kreds”. Igennem sin aktive karriere tegnede Gram omkring 580 bygninger, de fleste i og omkring Haderslev. Det var hovedsageligt villaer, men også husmandssteder, gårde, præstegårde og flere institutioner, bl.a. Gråsten Landbrugsskole. De fleste af hans bygninger er i udpræget Bedre Byggeskik, men i sine senere år blev han også påvirket af funktionalismen og modernismen. Hans tegnestue blev efter hans død fortsat af sønnen Hans Gram.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Hanne Christensen i: Weilbach, bd. 2.