Hansen, Matthias, 1892-1987, hjemmetysk politiker
Personer
Matthias Hansen, der var tobaksfabrikant i Haderslev, var nøglepersonen i den såkaldte Haderslevkreds inden for det tyske mindretal, som allerede i november 1943 nedskrev en loyalitetserklæring over for den danske stat, den eksisterende grænse og den demokratiske styreform.
Matthias Hansen var formand for Bund Deutscher Nordschleswiger (BDN) fra 1945 til 1947. Han var desuden primus motor i etableringen af det tyske mindretals nye avis Der Nordschleswiger, som udkom første gang den 1. februar 1946.