Inkorporationen af Holsten 1773
Det gottorpske spørgsmål blev løst i 1773 med undertegnelsen af en traktat mellem Danmark og Rusland. Ved et mageskifte overdrog gottorperne, der sad på den russiske trone, deres holstenske besiddelser til den danske konge, og kongen afstod til gengæld sine besiddelser Oldenburg og Delmenhorst. Selvom hertugdømmet Holsten fortsat var en del af Det tysk-romerske Rige, var det nu samlet under én hersker, kongen af Danmark.
Af Steen Bo Frandsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur:
Lars N. Henningsen, Sønderjyllands Historie indtil 1815, 2008.
Ole Feldbæk, Revanche og neutralitet 1648-1814. Dansk udenrigspolitiks historie, bind 2, 2002.