Kvaksalveri i Sønderjylland

Dansk ord for uautoriseret lægebehandling. Kvaksalveri var forbudt i Danmark indtil 1935, men tilladt i Tyskland med enkelte begrænsninger. De sønderjyske kvaksalvere var ofte selvlærte, enkelte havde en vis uddannelse fra tyske kursteder. De behandlede alle former for sygdomme med bl.a. homøopati, nogle foretog operationer med fuld bedøvelse.

Kvaksalverne skulle opgive deres virksomhed efter Genforeningen i 1920, men da den ofte var familiens eneste levebrød, blev der indført en særlov for Sønderjylland, der gav kvaksalvere mulighed for at søge om tilladelse til at fortsætte deres arbejde. Enkelte fik tilladelse hertil, men med begrænsninger i forhold til deres tidligere funktion, og de fleste fik afslag. Det medførte en kraftig reaktion fra den sønderjyske befolkning med protestskrivelser til justitsministeren, breve til kongen og avisdebat. Denne reaktion var medvirkende til, at Folketinget vedtog en ny lægelov, gældende fra 1935, hvorefter kvaksalveri med visse begrænsninger blev tilladt i Danmark.

Af Andreas Johannsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: A. Johannsen: Særlov for kvaksalvere i Sønderjylland 1920-1935, i: Sønderjysk Årbog, 2008.