Landboforeninger i Sønderjylland
Sammenslutninger af landmænd med henblik på at udbrede kendskabet til moderne landbrugsmetoder samt til varetagelse af fælles interesser. Blandt de første var Landwirtschaftlicher Verein am Schleswig-Holsteinischen Kanal fra 1828 og Landwirt-schaftlicher Verein an der Schlei fra 1837, der mest var for godsejere og -forpagtere, samt Den nordslesvigske Landboforening fra 1846, hvor det mellemstore landbrug dominerede. I årene 1850-1870 blev der grundlagt flere større foreninger, derefter frem til 1914 mange små på sognebasis. De sidstnævnte er for længst forsvundet, og i de senere år er de større fusioneret til endnu større.
I begyndelsen spillede diskussionsmøder en stor rolle, men de blev fra 1870’erne afløst af møder med landbrugseksperter som foredragsholdere. Med ansættelsen af landbrugskonsulenter fra omkring år 1900 fik rådgivnings- og forsøgsarbejdet stadigt større vægt.
Landboforeningerne dannede ofte fællesorganisationer som Landwirtschaftlicher Generalverein fra 1834 og Fælleslandboforeningen for Nordslesvig fra 1893, der påtog sig større opgaver som udgivelse af landbrugstidsskrifter og kontakten til det politiske system. Det første dyrskue i hele Slesvig blev afholdt i 1842 i Sdr. Brarup i Angel, det første i Nordslesvig fandt sted i 1846 ved Hovgård Kro. Dyrskuerne fik afgørende betydning for indførelsen af den intensive drift og er fortsat en opgave for landboforeningerne. Fællesskuet i Aabenraa er det eneste tilbageværende dyrskue i Sønderjylland.
Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur:
Hans Schultz Hansen: Det sønderjyske landbrugs historie 1830-1993. 1994.
Den nordslesvigske Landboforening gennem 150 år. 1846-1996. Antologi. Udgivet af Den nordslesvigske Landboforening.
Finn Slumstrup: Et jordbundet mindretalarbejde. Historien om det danske landbrug i Sydslesvig og Grænseforeningen e.V. Grænseforeningen e.V., Flensborg 2008.