Landdag

Landdag er en regional forsamling, hvor landets styre drøftes. I perioden 1462-1675 havde Slesvig og Holsten en fælles landdag bestående af ridderskabet, prælaterne og repræsentanter for købstæderne, som mødtes regelmæssigt. Den tabte imidlertid sin betydning i takt med fyrstemagtens ekspansion, og 1711-12 indkaldtes den for sidste gang og uden byerne. 1800-tallets stænderforsamling for Slesvig kaldtes undertiden for landdag og mindede også med sine repræsentanter for godsejere, mindre landejendomsbesiddere og byer om en sådan.

Efter indlemmelsen i Preussen i 1867 stiftede slesvigerne bekendtskab med to landdage. Den preussiske landdag for hele kongeriget havde sæde i Berlin og var delt i et herrehus og et deputeretkammer. Den slesvig-holstenske provinslanddag havde deputerede for købstæder og landområder, valgt henholdsvis af byråd og kredsdage samt indtil 1889 tillige repræsentanter for de store grundejere. Den havde kompetence på ret få områder og blev afskaffet i 1933.

Stor betydning har derimod den nutidige landdag med sæde i Kiel, som blev indført efter 2. Verdenskrig som led i skabelsen af delstaten Slesvig-Holsten. Medlemmerne blev 1946-47 udpeget af briterne og fra 1947 valgt af de slesvig-holstenske vælgere. Landdagen fungerer som parlamentarisk basis for den slesvig-holstenske ministerpræsident og landsregeringen. Det danske mindretals parti SSW er repræsenteret i Landdagen i Kiel.

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Rudolf Titzck (udg.): Landtage in Schleswig-Holstein, 1987.

 Franz von Jessen: Haandbog i det nordslesvigske Spørgsmaals Historie, 1901.