Landsbyvedtægter

Landsbyernes retsvedtægter i landsbyfællesskabets tid. I hertugdømmet Slesvig regulerede de først og fremmest forhold vedrørende dyrkningsfællesskabet, men også landsbyens styre og den gensidige hjælp i nødstilfælde. Vedtægterne har været udbredte og mangler kun fra områderne med udviklet hovedgårdsdrift (Angel, Svans, Jernved (Dänischwohld)) samt fra de marskområder på vestkysten, hvor der ikke var landsbyfællesskab (Ejdersted, Nordstrand, Pelworm). Landsbyfællesskabets sædvanebaserede regler kom efter år 1500 under pres. For at undgå konflikter blev de gamle rettigheder, eller nye og mere tidssvarende bestemmelser, nedskrevet i særlige vedtægter. Samtidig fastsattes bøder i øl eller penge for overtrædelser.

Fra slutningen af 1600-tallet prøvede øvrigheden at styre lokalsamfundet gennem godkendelse af vedtægterne. Der er bevaret over 300 landsbyvedtægter fra hertugdømmet Slesvig, og endnu flere er omtalt i skriftlige kilder. På tysk betegnes de for det meste som Willkür, Beliebung eller Scheerbrief, mens de på dansk hedder vilkår, grandebrev eller vedtægt. Skriftlige reguleringer af landsbyens liv, svarende til de slesvigske vedtægter, fandtes både i kongeriget Danmark, de fleste tyske områder og i Sverige. Landsbyvedtægterne forsvandt med landsbyfællesskabets ophævelse i 1800-tallet.

Af Martin Rheinheimer i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Martin Rheinheimer: Die Dorfordnungen im Herzogtum Schleswig. Dorf und Obrigkeit in der Frühen Neuzeit, bd. 1-2. Stuttgart 1999.

Martin Rheinheimer: Landsbyvedtægt og øvrighed i hertugdømmet Slesvig, i: Bol og By 1995:1.