Lauenborg

(Tysk: Lauenburg) Hertugdømme beliggende mellem Elben og Lübeck og omkring byen Ratzeburg grænsende op til Holsten og Mecklenburg. Det var et selvstændigt hertugdømme med navnet Sachsen-Lauenburg fra 1260. Hertugslægten, hvorfra bl.a. Christian 3.s dronning Dorothea stammede, uddøde i 1689. I den følgende periode forblev Lauenborg et selvstændigt hertugdømme, men underlagt fyrsten af Hannover og senere kongen af England. Lauenborg tilhørte i årene 1810-14 Frankrig, men området kom ved freden i Wien under Preussen, der i 1816 mageskiftede det til Danmark til gengæld for Vorpommern. Den danske konge var hertug af Lauenborg frem til 1864, hvor hertugdømmet igen kom til Preussen. Som kreds blev Lauenborg lagt til provinsen Schleswig-Holstein i 1876, hvorved hertugdømmet ophørte med at eksistere.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:
Cordula Bornefeld i: Schleswig-Holstein Lexikon.
Cordula Bornefeld: Die Herzöge von Sachsen-Lauenburg, i: Carsten Porskrog Rasmussen m.fl. (red.): Die Fürsten des Landes. Neumünster 2008.
Eckardt Opitz (red.): Herzogtum Lauenburg. Neumünster 2003.