Malmø-våbenstilstanden
Våbenstilstand på syv måneder, 26. august 1848 til 26. februar 1849, mellem Danmark og Preussen. Hertugdømmerne skulle rømmes af de danske og tyske tropper, og magten overdrages til en dansk-preussisk fællesregering. Preussens underskrivelse udløste alvorlig krise i det tyske parlament i Frankfurt. Under de følgende fredsforhandlinger nærmede den danske regering sig tanken om Slesvigs deling, men stødte på uovervindelig modstand bl.a. hos Frederik 7. Forhandlingerne endte uden resultat.
Af Axel Johnson i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.
Litteratur: Claus Bjørn i: Fra helstat til nationalstat. Dansk udenrigspolitiks historie, bd. 3. 2003.