Musikliv i Sønderjylland

Middelalderens musikliv i Sønderjylland har lignet det øvrige Nordeuropas. I kirkerne har man sunget de liturgiske led i gudstjenesten på latin, i købstadskirkerne efter Reformationen bl.a. hjulpet af latinskoledrengene, og i det verdslige liv har man sunget og spillet på forhåndenværende blæse- og strengeinstrumenter. En berømt kilde til viden om musiklivet omkring år 1600 er en bevaret lutnodebog, nedskrevet af teologen Peter Fabricius, som var født i Tønder 1587 og uddannet i Rostock. Indholdet afspejler tidens nordeuropæiske repertoire af studenter- og kærlighedsviser samt nogle salmer. I byerne har der været spillemænd, fra 1600-tallet omtalt som stadsmusikanter, der skulle stå til rådighed for byens råd og borgere, når der var fester, både officielle og private. Mange af musikanterne var veluddannede og kunne betjene mange instrumenter. Også på slotte og herregårde har man haft egne musikanter, kendt er bl.a. godsmusikanterne på Schackenborg.

Den verdslige musik udfoldede sig midt i 1600-tallet bl.a. på Gottorp, hvor hertug Frederik 3. havde hoftrompetere og -paukister ansat. I slutningen af 1600-tallet fik musiklivet på Gottorp internationalt præg, bl.a. blev der opført operaer, og omkring år 1700 var der et stort hofkapel på slottet. I løbet af 1700-tallet blev husmusikken en del af kulturlivet på slotte og herregårde som Damp, Emkendorf og Augustenborg, hvor lakajerne blev udvalgt efter, om de kunne spille musik. I kirkerne blev der opført kantater og sunget de nye pietistiske salmer. Nogle steder prøvede man også i pietismens tid at afskaffe den muntre musik i byen, bl.a. i Sønderborg, hvor præsterne omkring 1740 var imod fastelavnsgilderne og deres musik.

Omkring år 1800 foregik en del af musiklivet i klubberne, fx på Harmonien i Haderslev, hvor man til ballerne dansede engelske danse, menuetter og valse, og der blev opført hymner eller kantater, ofte komponeret af lokale musik- eller syngemestre som Friedrich Paltzo i Haderslev, der fx skrev musik til kongefødselsdage og lignende. I hjemmene dyrkede man kammermusikken. I byerne var der ofte musikkorps, som deltog i fester og højtideligheder. Omkring midten af 1800-tallet kom korsangen, både i danske sangforeninger og i tyske Liedertafeln til at spille en stor rolle, og i slutningen af 1800-tallet fik den folkelige fællessang (se Sangtraditioner) tag i den dansksindede del af befolkningen. Måske betød ophævelsen af stadsmusikantprivilegierne (1858) også, at interessen blandt borgerskabet for at dyrke musik voksede. I Aabenraa blev der på dette tidspunkt oprettet et harmoniorkester og to sangforeninger.

I 1900-tallet opstod mange musikforeninger i købstæderne, i 2024 var der fem foreninger for klassisk musik: Aabenraa Kunst- og Musikforening, Sønderborg Musikforening, Haderslev Musikforening, Toftlund Teater- og Musikforening og Tønderegnens Musikforening.

Musikvereinigung Nordschleswig er en snart hundredårig sammenslutning af tre kor fra Aabenraa, Tønder og Haderslev med tilknytning til det tyske mindretal. I januar 2024 blev der også oprettet en afdeling i Sønderborg.

Sønderjyllands Symfoniorkester blev oprettet i 1963. Det samme gjorde Sønderjysk Amatør Symfoniorkester, SASO. Fra begyndelsen af 1950’erne skød der jazzklubber op i mange sønderjyske byer, og flere af disse hørte til blandt landets største. Fra 1960’erne og -70’erne har rockmusikken også haft sit tag i det sønderjyske publikum, bl.a. via rytmiske spillesteder som Sønderborghus i Sønderborg og Månen i Haderslev.

Der er musikskoler i alle fire sønderjyske kommuner (i Tønder Kommune en del af Tønder Kulturskole). Som overbygning til musikskolerne findes i Haderslev og Sønderborg afdelinger af MGK-center Sydjylland (Musikalsk Grundkursus). Løgumkloster Kirkemusikskole, oprettet 1979, uddanner kirkesangere, organister og klokkenister.

Jomfru Fannys Bigband, Aabenraa, blev dannet i 1989. Der findes også andre blæserorkestre, f.eks. brandværnsorkestre og FDF-orkestre. Desuden er der garder i Aabenraa, Sønderborg og Rødding. Slesvigske Fodregiment, Haderslev, blev nedlagt i år 2000, dets musikkorps overlevede dog og ændrede navn til Slesvigske Musikkorps (SMUK), orkestret fik i 2008 eget spillested, Slesvigske Musikhus. Slesvigske Fodregiment blev genoprettet  den 1. januar 2019.

Der er omkring 16 folkekor (2024) organiseret i Grænsekorene (se Sangtraditioner). I 2003 blev Filharmonisk Kor etableret som et kor med tilknytning til Sønderjyllands Symfoniorkester. Sønderjylland er også rammen om arrangementer med rytmisk musik og folkemusik. Der er adskillige musikfestivaler, hvoraf de største er Tønder Festival, Kløften Festival og Nord-Als Musikfestival.

Af Elsemarie Dam Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret 2024.

Litteratur:

M. Favrholdt m. fl.: Harmonien, Træk af Danskhedens Historie i Haderslev gennem 150 Aar, 1949.

Johan Hvidtfeldt og Peter Kr. Iversen: Åbenrå Bys Historie bd. I-III. 1961-74.

Holger Hjelholt (red.): Sønderborg Bys Historie. 1960-66.

Elsemarie Dam-Jensen: Tre artikler om musiklivet i Tønder, i: Søn Mån 2007: 1, 5, 8.

H.C. Kjær Larsen: Da jazzen kom til Haderslev. 2001.

Gunnar Korff Rasmussen: Da Beatles kom til Sønderborg. 1986. Michael Kube i: S-H Lex.

Johan Korsfeldt og Troels Torstein: Sønderjyllands Symfoniorkester 50-års jubilæum 2013/14.