Plattysk

Plattysk, også kaldet nedertysk, er gennem århundreder blevet talt og skrevet i Nordtyskland nord for en linje fra lidt nord for Köln mod øst til Frankfurt an der Oder. Plat menes at betyde ‘jævnt, ligefremt, klart, forståeligt’. Det er et vestgermansk sprog lige som nederlandsk, engelsk og højtysk, mens dansk er nordgermansk. I 500-tallet begyndte der at ske nogle udviklinger i højtysk, som ikke skete i plattysk. Derfor hedder ‘jeg’ og ‘hest’ på nedertysk ik og perd, men på højtysk ich og Pferd. Nedertysk har ikke den bøjning af navneordene, som højtysk har. Visse navneord ender i flertal på -s som på engelsk.

Plattysk var i middelalderen Hansestædernes sprog. Det blev benyttet i Danmark af folk, der kom fra Nordtyskland, og det var et vigtigt fremmedsprog for danskere. Derfor har det danske sprog mange låneord fra nedertysk, f.eks. borgmester og betale. Kongernes korrespondance med Hansestæderne og tyske fyrster var på plattysk. I Sønderjylland blev administrationssproget i løbet af middelalderen plattysk, kirke- og skolesproget til dels også (se Sproglige forhold i Sønderjylland/Slesvig).

I 1500-tallet og begyndelsen af 1600-tallet bredte højtysk sig ind over det plattyske område. Højtysk blev først brugt af fyrsternes hoffer og administration og bredte sig derfra til byernes borgere. I Flensborg skete sprogskiftet lidt tidligere end i Tønder, hvor brugen af plattysk først ebbede ud i anden halvdel af 1600-tallet. I nutiden er plattysk i tilbagegang, men man stræber efter at bevare det.

Af Birgit Christensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Birgit Christensen: Studier i overgangen fra nedertysk til højtysk i Tønder i 1600-tallet. 2008.

H.V. Gregersen: Plattysk i Sønderjylland. 1974.

Wulf Lammers: Die plattdeutsche Sprache. Neumünster 1997.