Gå til leksikonoversigt

Reformationen i Sønderjylland

Begreber
Fodstykke til altertavle i Tinglev Kirke, dateret til 1550-1600. Det afbilleder en protestantisk gudstjeneste med præsten på prædikestolen samt mændene på bænke, mens kvinderne sidder på skamler.

Fodstykke til altertavle i Tinglev Kirke, dateret til 1550-1600. Det afbilleder en protestantisk gudstjeneste med præsten på prædikestolen samt mændene på bænke, mens kvinderne sidder på skamler.

Nationalmuseet. Foto: Arnold Mikkelsen.

I Haderslev gennemførtes 1525-28 en af de første fyrstereformationer i Nordeuropa, og den har givet byen betegnelsen ”Nordens Wittenberg”. Udviklingen mod reformationen begyndte i 1525, efter Frederik 1.s søn, hertug Christian, (den senere reformationskonge Christian 3.), havde overtaget forvaltningen af Haderslev og Tørning Len. Han havde oplevet Martin Luthers optræden på rigsdagen i Worms i 1521 og var dybt præget heraf. Derfor afskaffede han straks den katolske lære og kirkelige struktur i sit forvaltningsområde med hjælp fra to teologer fra Wittenberg. 1526 blev evangeliet i Luthers fortolkning forkyndt i de sønderjyske købstæder.

Haderslevartiklerne var en forordning, som hertug Christian i 1528 udstedte til præsterne i landsognene i Haderslev og Tørning Len med henblik på at skabe ensartede kirkelige forhold. Heri var retningslinjer for præsterne vedr. messe, liturgi, højtider, prædiken, sjælesorg, præsternes privatliv osv. En egentlig kirkeordinans kom først med den slesvigholstenske kirkeordning af 1542. Med indførelse af en ny teologi og kirkestruktur samt udnævnelse af den første lutherske biskop samme år var Reformationen i Slesvig endelig afsluttet.

Læs mere i artiklen "Kirkehistorie".

Af Günter Weitling i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: H.V. Gregersen: Reformationen i Sønderjylland. 1986.