Rantzau, Slægten

Den holstenske slægt, som er nævnt første gang i 1226, tilhører den ældste del af den slesvig-holstenske adel. Det er en stor slægt med talrige linjer. Familiens storhedstid lå i 1500-tallet, da Johan var feltherre for Frederik 1. og senere for Christian 3. i kampen om herredømmet i Danmark. Han blev belønnet med store besiddelser. Hans søn Henrik (1526-1598) var kongens første statholder i Hertugdømmerne, på én gang kongens tjener og forbundsfælle.

Fire af hans efterkommere fulgte ham som statholder med korte afbrydelser. Hans barnebarn Christian (1614-1663) blev ophøjet til rigsgreve. Under Johan blev Breitenburg ved Itzehoe familiens hovedsæde. Det var den største herregård i Hertugdømmerne. Hovedparten af slægtens besiddelser befandt sig i Holsten, og fra 1600-tallet også i Kongeriget. Slægten havde dog i perioder flere besiddelser i Slesvig, herunder Trøjborg og Solvig ved Tønder.

Af Dieter Lohmeier i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Nils G. Bartholdy i: Dansk Biografisk Leksikon, bind 11.