Skodborghus

Middelalderborg ved vadestedet, hvor Hærvejen krydser Kongeåen nord for Skodborg. Den kongelige grænsefæstning blev nævnt første gang i 1368. Borgen indgik i en række af kongemagtens forsvarsanlæg langs Hærvejen, bl.a. Nyhus, Tørning og Gammel Gottorp.

Skodsborghus var således hovedsæde for det kongerigske Skodborghus Len, der ophævedes i 1580, da Frederik 2. mageskiftede Skodborghus med Vranderupgård i Seest. På det tidspunkt bestod Skodborghus af en trefløjet hovedbygning beliggende på en banke i Kongeåen og en ladegård vest herfor. Her var toldsted i forbindelse med trafikken over Kongeåen, og kongen benyttede jævnligt slottet som jagtslot i 1500-tallet. Slottet blev nedbrudt i 1814, og voldstedet ødelagt i 1862 ved en ændring af vejen over åen.

I 1932 blev der opført en mindemur med bygningsdele fra den for længst nedrevne borg i nærheden af borgens oprindelige placering.

Af Lennart S. Madsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.