Sønderjylland

Sønderjylland er navnet på landet mellem Kongeåen i nord og Ejderen i syd. 

De ældste kilder skelner ikke mellem Sønder- og Nørrejylland, men i 1200-tallet blev de tre sydligste jyske sysler udskilt som et særligt hertugdømme. Hertugens titel var endnu i første halvdel af 1300-tallet "hertug af Jylland", men også titlen "hertug af Sønderjylland" forekom. Han blev desuden tidligt betegnet som "slesvigsk" efter sin residens i byen Slesvig, og snart brugtes navnet Slesvig også om hele hertugdømmet. Under de holstenske grever 1386-1459 blev Slesvig hertugdømmets officielle navn, og betegnelsen Sønderjylland blev fortrængt, men gik aldrig helt i glemme.

Da en dansk, national bevægelse opstod i 1830’erne, kom navnet atter til værdighed. De fleste indbyggere fastholdt dog indtil 1864 betegnelsen Slesvig, som udtrykte landsdelens selvstændighed. Først fra 1880’erne fik Sønderjylland sit gennembrud som landsdelens navn blandt de dansksindede. Det vandt yderligere i popularitet, da det i 1895 blev forbudt af preussiske domstole.

I forbindelse med Genforeningen i 1920 konstruerede danske myndigheder navnet "De sønderjyske Landsdele" for Nordslesvig, som blev genforenet med Danmark. Dette nye begreb vandt aldrig genklang i befolkningen, der efterhånden brugte ordet Sønderjylland alene om Nordslesvig. Historisk set er dette ukorrekt, men det afspejler den statspolitiske og folkelige realitet, som 1920-grænsen skabte. Konsekvensen blev draget i 1970, da det nye storamt fik navnet Sønderjyllands Amt.

Af Hans Schultz Hansen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Lars N. Henningsen og Hans Schultz Hansen: "Sønderjylland" og "Slesvig", i: Sønderjysk Årbog 1997.