Soldater- og arbejderråd i Sønderjylland

Med forbillede i den russiske 1917-revolution blev der i begyndelsen af november 1918 grundlagt soldater- og arbejderråd overalt i Tyskland. I Nordslesvig, hvor krigstrætheden var stor, dannede soldaterne i dagene 5.-7. november soldaterråd, som få dage senere blev suppleret med arbejderråd. I 10 kommuner blev der etableret kombinerede soldater- og arbejderråd, mens der i syv andre kun var enten soldaterråd eller arbejderråd. Soldaterrådenes primære opgaver var sikkerhed og demobilisering, mens arbejderrådene tog sig af arbejdsmarkedspolitikken, boligmanglen, levnedsmiddelforsyningen og bekæmpelsen af smugleri.

I de slesvigske købstæder var rådenes indflydelse i starten stor, idet formanden var tilforordnet borgmester og landråd, var medunderskriver på cirkulærer og forordninger, deltog i byrådets, magistratens og kredsudvalgets møder og kunne nedlægge veto mod beslutninger. I slutningen af februar 1919 var soldaterrådenes opgaver udtømte, og de blev nedlagt. Arbejderrådene fortsatte deres virksomhed, men efter at Tyskland 28. juni 1919 havde underskrevet Versaillestraktaten, var deres indflydelse stærkt reduceret. De fortsatte dog formelt deres arbejde indtil 15. januar 1920, hvor Den Internationale Kommission (CIS) overtog administrationen af Slesvig.

Af Frode Sørensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Dorrit Andersen: Rådsbevægelsen i Nordslesvig 1918-1920, i: Søn Årb 1972. Frode Sørensen: Revolutionen og Magten. 2008. Bent Vedsted Rønne: Mellem to fronter. 2005.