Gå til leksikonoversigt

Sprogforeningens Almanak

Begreber

Sprogforeningen udsendte fra 1893 almanakken som et led i arbejdet for at udbrede ”god dansk læsning”. Foruden obligatorisk almanakstof indeholdt almanakken biografier, nekrologer, historiske og topografiske artikler samt fortællinger og digte, heraf mange på sønderjysk (bidrag af bl.a. Nikolaj Andersen og Martin N. Hansen). Den udkom for sidste gang i 1993, hvor den afløstes af Sønderjysk Almanak, som udgives af Sønderjydsk Skoleforening. Registre til samtlige årgange er udgivet i hhv. 1986 og 1995.

Af René Rasmussen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Jørgen Slettebo m.fl.: Æ almanak. Træk af sønderjysk almanakhistorie. 1992. Eske K. Mathiesen: Med lune og bid. 100 år med Sprogforeningens Almanak. 1995. 

Forsiden af Sprogforeningens Almanak for året 1902. Tegneren er ukendt.

Forsiden af Sprogforeningens Almanak for året 1902. Tegneren er ukendt.

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot.