Stationsbyer i Sønderjylland

Almindelig betegnelse for de mange nye bysamfund, der som lokalcentre opstod i landdistrikterne i perioden 1850-1920.

Mange opstod ved stationerne langs ”første generations-jernbanerne” 1850-90, men mange opstod også ved vejkryds, møller, mejerier og kroer i perioden 1890-1914 og fik derefter station ved anlægget af ”anden generations-sidebaner” i perioden 1900-1925. I Nordslesvig opstod ægte stationsbyer ved længdebanerne Vamdrup-Flensborg 1864-65 (Tinglev, Rødekro og Vojens, senere også Bolderslev, Over Jerstal og Sommersted), Ribe-Tønder 1887 (Bredebro, Skærbæk, Brøns) og tværbanen Tønder-Tinglev 1867 (bl.a. Bylderup og Rørkær). Også ved Tinglev-Sønderborg-banen 1901 opstod f.eks. Vester Sottrup som ny stationsby, adskilt fra den ældre bebyggelse.

De mange kilometer smalsporede amtsbaner (se Jernbanedrift i Sønderjylland), anlagt 1897-1912, forstærkede udviklingen i allerede opståede lokalcentre som Toftlund, Gram, Rødding og Skodborg, men gav kun sjældent anledning til helt nye byer. Med rute- og lastbilerne, senere privatbilerne, mistede mange af de mindre, nye byer deres betydning som oplandscentre, mens de større, nye byer blev købstadlignende samfund. I deres anlæg og arkitektur adskiller stationsbyerne sig klart fra såvel de gamle købstæder som landsbyerne (se Byggeskik i Sønderjylland, Bymæssig).

Af Peter Dragsbo i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur:

Christian Kaatmann: Stationsbyer i Sønderjylland – Toftlund og Hjordkær. 1985.

Kim Furdal og Jørgen Toft Jessen: Stationsbygninger i Sønderjylland. Sønderjyske kulturmiljøer 6. 2004.