Schack, Hans, 1609-1676, lensgreve og feltmarskal

Hans Schack blev født på gården Undevad i Angel og var som 12-årig page hos amtmand Cai Ahlefeldt i Flensborg. I årene 1627-1629 var han officer i Christian 4.s hær i Tyskland, men senere kom han i svensk (fra 1630)  og fransk (fra 1636) tjeneste. Han vendte i 1651 hjem som generalmajor og bosatte sig på sine godser i Lauenborg, indtil han i 1656 blev kommandant i Hamborg.

Da det trak op til krig mellem Danmark og Sverige, ønskede Frederik 3. at sikre sig Hans Schack som hærfører. Han blev i januar 1658 udnævnt til generalløjtnant i den danske hær og senere samme år stod han for at organisere forsvaret af København, som var belejret af svenske tropper. Efter fredsslutningen i 1659 blev han som belønning for sin indsats udnævnt til rigsfeltherre, præsident i krigskollegiet og medlem af statskollegiet, hvor han især stod for en gennemgribende modernisering af forsvaret. 

Hans Schack købte både Gram Slot og Møgeltønderhus og samlede derudover gods, som hørte under De kongerigske Enklaver. Han indgik en aftale med bønderne om, at de i fællesskab skulle forpagte hovedgårdens marker og enge for 1.000 rigsdalere om året og desuden betale ti rigsdalere om året for hver helgård for at blive fritaget for hoveriet. Bønderne skulle dog stadig udføre hoveriarbejde i forbindelse med byggeriet af Schackenborg Slot, som Hans Schack påbegyndte i 1664 på ruinerne af Møgeltønderhus.

I 1671 blev Hans Schack ophøjet til greve med fast residens på Schackenborg Slot. I 1672 klagede bønderne i fællesskab til greven over hoveriarbejdet, og da de blev afvist, ville de henvende sig til kongen. Grev Schack fik dog anførerne arresteret, hvorefter 60 bønder rejste til København for at tale med Christian 5. De fik imidlertid ikke foretræde, men blev fanget og sat til tvangsarbejde i Kastellet. Sagen endte med, at nogle af bøndernes krav blev opfyldt.

Litteratur:
Ingolf Haase: Rigets feltherre Hans Schack. Forlaget Neffen, 2009.