Slumstrup, Finn, 1941-2018, forfatter, tidligere formand for Grænseforeningen
Finn Slumstrup var født i Arden. Han var uddannet lærer og var i årene 1966-79 højskolelærer på Snoghøj og på Askov Højskole samt fra 1979 forstander for Vallekilde Højskole. Derefter blev han informationschef i Dansk Flygtningehjælp. I perioden 1991-99 var Finn Slumstrup kanalchef på DR P1 og i perioden 1. oktober 1999 til 1. juli 2003 endvidere formand for Statens Musikråd. Fra 1999 til 1. januar 2007 var Slumstrup programmedarbejder i DR Kultur.
I 2005 blev Finn Slumstrup formand for Grænseforeningen, idet han efterfulgte Torben Rechendorff. I 2014 blev han efterfulgt af Mette Bock som formand.
Finn Slumstrup var også aktiv som forfatter og foredragsholder, ikke mindst i forbindelse den folkelige bevægelse "Oprør fra Udkanten" sammen med Viggo Mortensen og hustruen Anne-Mette Holstein. I 2015 var han sammen med Viggo Mortensen redaktør på antologien Oprør fra udkanten - mulighedernes land 2.0.