Tillisch, F.F., 1801-89, dansk embedsmand og politiker

F.F. Tillisch blev født i Haderslev og var søstersøn til den konservative politiker P.C. Steman. Tillisch blev i 1820 student fra Herlufsholm og cand.jur. i 1825. Han gjorde hurtigt karriere, først som auditør i Rendsborg (1826-30), senere som amtmand på Færøerne (1830-37) og i Ringkøbing Amt (1837-43). Fra 1844 blev han kabinetssekretær hos Christian 8.

Fra august 1849 blev han dansk medlem af tremandsregeringskommissionen i Slesvig sammen med den preussiske repræsentant grev Eulenberg og den engelske repræsentant oberst Hodges. Regeringskommissionen havde til opgave at bestyre Slesvig. Den havde meget vanskelige betingelser, fordi den mødtes af sej og passiv modstand fra slesvig-holstenerne, og fordi den ikke havde militær myndighed over Nordslesvig, der var besat af svenske og norske tropper.

Efter freden i Berlin i juli 1850 blev Tillisch udnævnt til kongelig kommissær i Slesvig med enevældig myndighed. Frederik 7. skrev direkte til Tillisch, at fra nu af "kan du skalte og valte som du vil, indtil jeg selv kommer". Og det gjorde han så. Grundloven, som i kongeriget trådte i kraft den 5. juni 1849, gjaldt ikke for Slesvig og Holsten, som forblev under enevældig styre. Tillisch havde hermed mulighed for at arbejde for sit egentlige mål, nemlig den tættest mulige forbindelse mellem Slesvig og Danmark og den størst mulige adskillelse mellem de to hertugdømmer. Han anså Treårskrigen som en borgerkrig forårsaget af oprørske embedsmænd og påbegyndte i forlængelse heraf en gennemgribende udrensning af slesvig-holstenske embedsmænd, hvilket i sagens natur skabte stor modvilje og voldsomme angreb fra tysk side.

Mens Tillisch i 1849 ikke havde rørt ved sprogforholdene i Mellemslesvig og Angel, tog han i februar-marts 1851 hårdhændet fat på denne problemstilling ved at indføre de såkaldte sprogreskripter. Disse havde til formål at "danificere" området ved indførelse af dansk kirke- og undervisningssprog. Denne politik begejstrede nationalliberale kredse i Danmark og skabte bitre fjender i Hertugdømmerne. Den egentlige ophavsmand til sprogreskripterne var A. Regenburg, som Tillisch straks ved sin udnævnelse havde forlangt at få knyttet til sit arbejde i Slesvig, og som han fra 1. september 1850 overgav alle sager vedrørende slesvigske kirke-, skole- og undervisningsspørgsmål.

Gennemførelsen af sprogreskripterne førte til udenlandsk kritik og pres på den danske regering. Tillisch var i marts 1851 blevet udnævnt til minister for Slesvig, men han måtte efter russisk pres allerede i juli samme år træde tilbage fra denne post og tage til takke med at blive indenrigsminister i regeringen

Litteratur:
Holger Hjelholt: Den danske sprogordning og det danske sprogstyre i Slesvig mellem krigene (1850-1864). H. Aschehough & Co., 1923
Helge Larsen i Dansk Biografisk Leksikon, bind 14.