Gå til leksikonoversigt

Thaysen, Lauritz, 1880-1974, arkitekt

Personer

Lauritz Thaysen var født i Tønder og er en af de betydeligste repræsentanter for hjemstavnsstilen i Sønderjylland. Lauritz Thaysen blev uddannet i Eckernförde og i Darmstadt, men vendte efter afslutningen af sin uddannelse tilbage til Tønder, hvor han virkede som selvstændig arkitekt fra 1904 til 1930, fra omkring 1910 tillige som stadsbygmester i byen. I 1907 var han medstifter af foreningen Baupflege Kreis Tondern.

Thaysen stod for udformningen af en række markante bygninger i Tønder, bl.a. gymnasiet 1907, Schleswig-Holsteinische Bank 1909, Landbrugsskolen 1912 (fredet), Alexandrinenschule (i dag politistation) 1913 foruden en lang række villaer i byen. I 1930 flyttede han til Tyskland og vendte i slutningen af 1930’erne tilbage til Tønder, men han tegnede ingen bygninger efter sin tilbagekomst.

Af Inger Lauridsen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Inger Lauridsen: Lauritz Thaysen, arkitekt i Tønder 1904-1930, i: Sønderjysk Månedsskrift 2003. 

Tønder Landbrugsskole, RibelLandevej i Tønder er tegnet af Lauritz Thaysen og opført 1912-13.

Tønder Landbrugsskole, Ribelandevej i Tønder er tegnet af Lauritz Thaysen og opført i 1912.

Museum Sønderjylland - Kulturhistorie Tønder. Foto: Henrik J. Møller.