Gå til leksikonoversigt

Tidevand

Begreber

Betegnelse for havets regelmæssigt stigende og faldende vandstand med intervaller på ca. 12,5 timer. Ebbe og flod er betegnelserne for de dele af tidevandsbevægelsen, hvor vandstanden er hhv. faldende/ lavest eller stigende/højest. Ændringerne skyldes solens og månens tiltrækning. Ved ny- og fuldmåne virker deres tiltrækning sammen og giver springflod, dvs. højest muligt højvande. Ved halvmåne opstår der nipflod, lavest muligt højvande, fordi solens og månens tiltrækningskraft modvirker hinanden. Forskellen mellem høj- og lavvande er forskellig fra sted til sted. Ved Rømø er forskellen 1,8 m.

Af Elsemarie Dam-Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Erik Buch i: Den Store Danske Encyklopædi, bind 19.