Gå til leksikonoversigt

Vidå

Steder
Vidå i dens løb gennem Tøndermarsken.

Vidå i dens løb gennem Tøndermarsken.

Nationalpark Vadehavet. Foto: Ulrik Pedersen.

Det største vandløb, som løber ud i den danske del af Vadehavet. Åen begynder 4 km nordøst for Tønder ved sammenløb af flere åer, der har deres oprindelige udspring på østkysten nær Aabenraa og Flensborg fjorde og afvander i alt 1.370 km². Vidå slynger sig gennem Magisterkogen og videre gennem Rudbøl Sø sydvest for Tønder til Højer Sluse, hvorfra den fortsætter som reguleret kanal (Højer Kanal, anlagt 1799) til Vidåslusen i Det Fremskudte Dige.

Åen er nogle steder op til 30 m bred, og vandløbssystemet afvander ca. 1/3 af Sønderjylland. Åen gennemløber primært store områder med smeltevandsslette, bl.a. Tinglev Hedeslette med de fire hovedløb Arnå, Hvirlå, Grønå og Sønderå. Åen er brugt og bruges stadig til bevanding og afvanding af marskområder i Tøndermarsken. Desuden har den været transportvej for varer til havnebyen Tønder, indtil tilsandingen af Vidådeltaet i forbindelse med digebyggeriet fra midt i 1500-tallet gradvist umuliggjorde denne sejlads. Herefter blev der anlægspladser flere steder langs åen, bl.a. ved Lægan, Rudbøl og syd for Højer. Fra 1855 var der dampskibsforbindelse til England fra ladepladsen i Højer.

Før anlægget af Højer Dige og Sluse i 1861 kunne skibe uhindret sejle ind i Højer Kanal. Da diget blev bygget 1861, blev der valgt en åben sluse, så skibe med mast kunne gå ind til Højer Havn, der blev anlagt inden for diget. Denne havn blev først og fremmest brugt som godshavn. Rutedamperne til Sild havde deres anløbsbro uden for slusen.

Der har været et omfattende fiskeri i Vidå, bl.a. ålefiskeri, som fortsatte langt op i 1900-tallet. Ved afvandingen af Tøndermarsken 1926-31 blev åen omgivet af diger med pumpestationer for at forhindre den i at oversvømme Tøndermarsken. Der er i alt fire pumpestationer, én ved Lægan sydvest for Tønder, én ved Nørremølle samt to hhv. syd og øst for Højer.

Vidå har verdens største, naturlige bestand af den truede Nordsø-snæbel. En række tiltag i forbindelse med snæbelprojektet har skabt bedre vandrings- og gydeforhold for snæbel og andre fisk. Således er der i 2008 og 2009 skabt fri passage ved Bachmanns Mølle i Tønder og ved Rens Dambrug. Dette giver fiskene adgang til flere gydepladser. Ligeledes er der ved Ubjerg Nørresø syd for Tønder skabt lavvandede vådområder, hvor ynglen har gode opvækstmuligheder. Dele af åen er også beskyttet pga. sine forekomster af andre arter som dyndsmerling, bæk- og flodlampret samt odder. Vidå er også en del af et Ramsarområdet Vadehavet, et EF-fuglebeskyttelsesområde og EF-habitatområde.

Vidå indgår i snæbelprojektet, et omfattende EU LIFE-projekt 2005-2013, hvor man vil genskabe gydepladserne for snæblen. Tal fra 2022 tyder på, at bestanden af gydende snæbler er i fremgang i Vidå.

Af Helle Thuesen og Elsemarie Dam Jensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Opdateret af Redaktionen 2024.

Litteratur:

Claus Chr. Rolfs: Højer Sogns og Flækkes Historie. 1998.

Søren Olsen: Danmarks søer og åer. 2002.