Se alle arrangementer

Tur til Sydslesvig

Fra tirsdag d. 10. til fredag d. 13. august.

Turen til Sydslesvig starter som sædvanligt fra Stiftstidendes hus på Langagervej tirsdag d. 10 august. På vej sydpå besøger vi Knivsbjerg med mindelunden for de faldne fra det tyske mindretal . Sidst på dagen ankommer til Agerskov Kro.

Onsdag er der planlagt tur til øen Før, der ligger syd for Sild. Vi har ikke bussen med over, men får en rundtur i bus og med dansk guide. Måske vi også besøger den danske skole der.

Torsdag går turen til Flensborg. Her besøger vi Flensborg Avis og Duborg-Skolen. Skolen er lige blevet flot gennemrenoveret til genforeningsåret 2020, takket været en donation af AP møller fonden.

Fredag besøger vi "Tirpitz" museet. Det er nyt, prisbelønnet museum fra 2017, som både handler om krigens bunkeranlæg, rav og vestkysten. Turen afsluttes med spisning på Purhus Kro.

 

For kun 195 kr. om året får man mulighed for at deltage i Aalborg Grænseforenings mange spændende aktiviteter.  Du støtter det kulturelle arbejde i og for Sydslesvig, plus den lokale grænseforening. Endvidere modtager man medlemsbladet ”Grænsen” seks gange om året.