Se alle arrangementer

Per Nielsen og Harperne

GENFORENINGSÅRET I ORD OG TONER. Grænseforeningen Aarhus indleder Genfor­eningsåret 2020 med en koncert, der sætter Gen­foreningsåret i ord og toner. Til at sætte toner til Genforeningsåret kan vi præsentere Danmarks mest populære trompetist Per Nielsen. Til daglig er Per Nielsen solotrompetist i Sønderjyllands Symfo­niorkester. Per Nielsen er kendt over det ganske land for sine mange kirkekoncerter, hvor han veksler mellem klassiske favoritter og danske og udenlandske evergreens, herunder vil mange nikke genken­dende til hans udgave af ”Amazing Grace”. Per Nielsen har udgivet 14 CD’er, som er solgt i 350.000 eksemplarer. Per Nielsen vil ikke blot sætte toner til Grænselandet, men han kæder også numrene sammen på sin sønderjyske dialekt. Per Nielsen vil blive akkompagneret af Carl Ulrik Munk-Andersen. Vokalgruppen Harperne er vores dygtige lokale kor, der har til huse i Ellevang Kirken. Korets repertoire spænder fra det klassiske over det rytmiske til danske sange. Denne af­ten vil de sætte ord og toner til Gen­foreningen og Grænselandet.