Se alle arrangementer

4 dages tur til Grænselandet

Fra fredag den 26.8. til mandag den 29.8.

Vi starter turen med Helsingør Turisttrafik i Helsingør ca. kl. 7, og har igen opsamling i Hillerød og Jørlunde. Vi har reserveret frokost på færgen Bøjden-Fynshav, besøger det tyske mindretals museum i Sønderborg og Dronningens Køkkenhave i Gråsten, inden vi kører til ”Christianslyst”, hvor vi har 3 overnatninger. Lørdag besøger vi SSF i Rendsborg, spiser frokost på ”Brücken Terrassen”, mens vi ser skibene sejle forbi på Kieler Kanalen og får oplyst deres destination og nationalitet, vi tager en tur frem og tilbage med svævefærgen og besøger herefter museet ”NordArt”. Lørdag aften kommer tidl. skoleleder Hans Jochimsen med sin guitar og underholder. Søndag går turen til Flensborg, hvor Hans Christians Davidsen viser os rundt i centrum af Flensborg (Det er ham med bogen ”Forelsket i Flensborg”, som flere af jer kender), inden vi spiser frokost. Om eftermiddagen besøger vi Museerne på Museumsberg, og om aftenen kommer forfatteren Karsten Skov, der fortæller om sin bog Under samme måne”. Mandag kører vi til Weiche/Sporskifte, hvor vi besøger de danske institutioner, inden vi triller nordpå til frokost, og et besøg i Skamlingsbankens nye udstillingsbygning.