Se alle arrangementer

Foredrag om før og efter genforeningen.

I samarbejde med Højskoleforeningen

Genforeningen i 1920 var kulminationen på 56 års preussisk styre af den nordlige del af hertugdømmet Slesvig, hvor langt hovedparten af befolkningen var dansksindede. Imidlertid var der gået næsten 700 år med dansk styre i hele Slesvig-Holsten, inden det kom til to krige i 1800-tallet, hvor den ene var en borgerkrig (1848-50) og den anden (1864) var resultat af et brud på en international aftale. Efter den store krig 1914-1918 blev det klart, at der var mulighed for, at Nordslesvig kunne blive en del af Danmark og den 10. februar 1920 kom den endelige afgørelse med efterfølgende fest i hele Sønderjylland. I årene derefter var der ikke fred og idyl mellem mindretal og flertal og i tiden 1933-1945 havde det danske mindretal det ikke let i Sydslesvig. Efter 2. verdenskrig var der røster fremme om at grænsen burde flyttes, men den blev hvor den var takket være regeringen. Endelig i 1955 kom der to enslydende erklæringer, der knæsatte princippet om mindretallenes ret til at være mindretal uden sindelagskontrol. Herfra er forholdet mellem mindretal og flertal kun gået fremad med enkelte tilbageslag til i dag, hvor der er harmoni og venskab på tværs af nationalitet og grænse. Hovedvægten i foredraget bliver tiden baggrunden for og tiden op til afstemningskampen og afstemningen i 1920. Der bliver afstikkere til nutiden og til andre hændelser, der relaterer mere eller mindre til Sønderjylland og landsdelens historie.

Dette er i hovedtræk, hvad aftenens foredragsholder, Jørgen Bruun Christensen, kommer ind på i sit foredrag. Jørgen Bruun Christensen er formand for Grænseforeningen for Thy og Mors og 1. næstformand i Grænseforeningen.