Se alle arrangementer

Det danske mindretal - arbejde og udfordringer set med SSF’s briller. En aften med Gitte Hougaard Werner

Formand for det danske mindretals kulturelle hovedorganisation SSF, Gitte Hougaard-Werner, fortæller om det daglige danske liv i Sydslesvig og om foreningsarbejdets mange aktuelle udfordringer. Gitte Hougaard-Werner er født heroppe i det jyske, men er opvokset syd for grænsen. Hun er lærer og har i en årrække med ildhu ledet Vestermølle Danske Skole i det sydligste Sydslesvig. Hun har siddet i SSF’s forretningsudvalg siden 2013, og i 2019 blev hun som ny profil valgt til formand.