Se alle arrangementer

Kampen om de faldnes minde - UDSAT

100 års strid om mindesmærker og mindekultur i Sønderjylland efter Første Verdenskrig.  

foredrag ved fhv. arkivleder dr. phil. Lars N. Henningsen, Aabenraa

I hvert sogn i Sønderjylland findes et mindesmærke over de faldne i Første Verdenskrig. Mindre kendt er, at de i en del sogne skabte strid.  Danske sønderjyder så de faldne som ofre for en sag, der ikke var deres. Tysksindede så soldaterne som helte faldet for det tyske fædreland. Derfor blev det i en del sogne til adskilte danske og tyske mindesmærker. I 1930’erne benyttede det tyske mindretal mindestenene ved såkaldte ”Heldengedenktage” under hagekorset. De dansksindede svarede i 1936 med at oprette foreningen Dansksindede sønderjydske Krigsdeltagere og gjorde 11.november til dansk mindedag.

Foredraget fortæller om mindesmærkerne og de stridigheder, som de blev centrum i.

Det arrangeres i samarbejde med Folkeuniversitetet Ringe-Ryslinge.