Gå til leksikonoversigt

Kongernes konge. Digt af Adolph von der Recke

Kildetekster

1. Kongernes konge! ene du kan

skærme vort elskede fædreneland!

Herre, du ene

kan sejren os forlene.

Værn om vort herlige og ældgamle Dan!

2. Slyng om os alle enigheds bånd,

send fra din himmel begejstringens ånd!

Følg du i fare

den tapre lille skare,

løft over hæren din velsignende hånd!

3. Kærlige fader, lyt til vor røst!

Freden og friheden smykke vor kyst!

Rigdomme følge

med snekken over bølge,

marken velsigne du med rigeste høst!

4. Herrernes herre, mægtig og stor!

Naadig du høre vort bedende kor!

Herre! Du ene

kan sejren os forlene,

værn om vort herlige og ældgamle Nord.

Tekst: Adolph von der Recke, 1848

Melodi: Emil Horneman, 1848

Digtet hed oprindeligt "Bøn for Danmark". Den blev sunget første gang ved en koncert i Tivoli 16. september 1848.