Gå til leksikonoversigt

Petersen-Røm, Andreas, 1914-85, maler

Personer

Andreas Petersen-Røm var født på Rømø, hvor han boede hele livet. Han blev uddannet håndværksmaler. Som en del af det tyske mindretal deltog han frivilligt i 2. Verdenskrig på Østfronten, hvor han mistede højre arm. Petersen-Røm måtte herefter lære sig at male med venstre hånd. Han malede især akvareller, hvis motiver først og fremmest var landskabet på Rømø og i marsken. Han var medlem af Sønderjydsk Malersammenslutning af 1935 og er repræsenteret på Museum Sønderjylland.

Af H.E. Sørensen i Sønderjylland A-Å, red. af Inge Adriansen, Elsemarie Dam Jensen og Lennart S. Madsen. Aabenraa: Historisk Samfund for Sønderjylland, 2011.

Litteratur: Gerd Stolz og Günter Weitling: Nordschleswig – Landschaft-Menschen-Kultur. Husum 2005. Uwe-M. Troppenz: A. Petersen-Röm. 1981.