1840 Sprogreskriptet af 14. maj
I årene efter 1830 voksede den nationale og sproglige bevidsthed på både dansk og slesvig-holstensk side, selv om begge parter var loyale over for kongen. Særlig P.C. Koch, Christian Flor og Christian Paulsen var aktive, men mange andre engagerede sig i det nationale spørgsmål.
Øvrighedspersoner, især i byerne og i den sydlige del af Slesvig var ofte tysktalende og mestrede ikke det danske sprog, hvilket set fra dansk side kunne føre til uheldige misforståelser. Dette førte til adskillige petitioner, hvor almindelige borgere beklagede sig over forholdene og stillede krav om indførelse af dansk som øvrigheds- og retssprog samt kirke- og skolesprog i de dansktalende områder af hertugdømmet Slesvig.
En petition med ønske om indførelse af dansk embeds- og rettergangssprog blev indsendt til Stænderforsamlingen i Slesvig i juli 1838 og opnåede med 21 stemmer imod 18 støtte fra Stænderforsamlingen.
Dette førte til, at Christian 8. den 14. maj 1840 udstedte et Sprogreskript. Her hedder det bl.a.:
1. I de Districter af Vort Hertugdømme Slesvig, hvor det danske Sprog er Kirke- og Skolesprog, skal for Fremtiden i alle Regjerings- og Retssager det danske Sprog bruges istedetfor det tydske, til hvilken Ende alle Embedsmænd i bemeldte Districter skulle være pligtige til ved alle deres Udfærdigelser saavel i Administrativ-, som i Retssager at betjene sig af det danske Sprog...
2. Lærerne ved de Districtsskoler i Vort Hertugdømme Slesvig, i hvilken Underviisningen i Overensstemmelse med den almindelige Skoleanordning af 24. august 1814 meddeles i det danske Sprog, skulle være pligtige til udenfor den sædvanlige Skoletid i tre Privattimer ugentlig at give de Skolebørn, hvis Forældre eller Værger ønske Saadant, Underviisning i det tydske Sprog.
...