1842 Referat af stændermødet den 11. november

Før mødets afslutning bemærkede den deputerede Lorenzen fra Haderslev på dansk: han har et spørgsmål at stille den kongelige kommissær og tillige til hr. præsidenten. Efter hvad der var forefaldet i møderne i går og i dag, ser han sig foranlediget til for fremtiden kun at tale dansk i denne forsamling, og han tillader sig derfor at spørge om, hvorvidt den kongelige kommissær har draget omsorg for, at det, som bliver talt på dansk, af de tilstedeværende sekretærer vil blive protokolleret lige så nøjagtigt, som det hidtil er sket på tysk.

Den kongelige Herr Commissarius: Hvis den Herr Deputerede ønsker et bestemt Svar, maa han anmode ham om, at udtrykke sig i det tydske Sprog, da han ikke er det danske ganske almægtig.

Deputeret Lorenzen fra Haderslev: Han kan kun beklage, at Hans Majestæt har sendt en kommissær til stænderforsamlingen, der ikke er et sprog mægtig, som bliver talt af det halve hertugdømme Slesvig. Han kan derfor, hvis han ikke er blevet forstaaet, ikke stille andet forslag end at præsidiet oversætter hans ord.

Præsidenten: Det påligger ikke ham at være Tolk. Ganske vist holder han det for rigtigt, at, naar Nogen vil tale det danske Sprog, maa Saadant være ham tilladt; men det forbliver ham da ogsaa overladt, om han vil forstaaes, og i al Fald er han for sit Vedkommende ikke forpligtet til, derved at komme til Hjælp.

Deputeret Lorenzen fra Haderslev: Han vil indrømme, at det må overlades enhver, om han vil blive forstået; men enhver må have ret til, at det, som han har sagt, bliver optaget i protokollen lige så nøjagtigt på dansk, som det sker med det, som tales på tysk.

Herefter følger en diskussion om, hvorvidt sekretærerne er i stand til og forpligtet til at indføre indlæg på dansk i protokollen. Advokat Storm, der var en af sekretærerne, hævdede bl.a., at tysk var forsamlingens sprog.

Deputeret Lorenzen fra Haderslev: Han må bemærke, at såfremt nogle ikke forstår dansk, er det ikke hans skyld; enhver, der bliver valgt til deputeret, må kende det danske sprog, da dette sprog bliver talt af det halve hertugdømme, og hvis han ikke kender det, må enhver give sig selv skylden. Han kan imidlertid ikke give et bedre råd til dem, som ikke forstår dansk, end at de viger for dansktalende. Han mener, at det lige så vel må være en pligt at kende det danske sprog som det tyske.

Over- og Landsretsadvocat Beseler: De reglementariske Bestemmelser af 15de Mai 1834 indeholde ingen Forskrift over, i hvilket Sprog der skal tales i denne Forsamling, dog er der ingen Tvivl underkastet, at det maa skee i det tydske, fordi dette er Forretningssproget i alle Forsamlinger og ved alle Autoriteter, som bestaa for det hele Hertugdømme Slesvig. Han maa gjøre opmærksom paa, at hvis andre Grundsætninger antages, vil hele Forretnings-Mechanismen ophøre, og det slet ikke være muligt, at føre en Forhandling, og at tilvejebringe de Arbeider, som paaligger Forsamlingen.

Grev Moltke: Han maa gjøre den Deputerede for Sønderborg (Hiort Lorenzen) opmærksom paa, at ikke blot det danske, men ogsaa det friesiske Sprog er Modersmaalet i adskillige Distrikter; de i disse valgte Deputerede vilde derfor ogsaa kunne betjene sig af deres Sprog, men vilde rigtignok endnu mindre forstaaes, og en babylonsk Forstyrrelse vilde være Følgen.

Klosterprovst Grev Reventlow: Han er af den bestemte Anskuelse, at der i denne Forsamling kan tales ethvert Sprog, som tales i Landet, og at Medlemmerne fra det nordlige Slesvig ere, naard de ikke kunne tale Tydsk, berettigede til at tale dansk; men det forbliver dem overladt, hvad Følgen deraf vil være, de kunne ikke forlange, at Protocollerne og Forretningsførelsen retter sig derefter; ved de skrivtlige Documenter og Udfærdigelser kunne ikke bruges tvende Sprog.

Sluttelig udhævede Præsidenten, at Secretariatet havde erklæret, at det ikke formaaede at overtage Protocolføringen i det danske SProg, Sagen er altsaa foreløbigt afgjort; og ophævede derefter Mødet. ...

Tidende for den fjerde Slesvigske Stænderforsamlings Forhandlinger 1842. Slesvig 1842-1843, spalte 717-718 og 719-720. Hiort Lorenzens indlæg er oversat af udgiveren.