Gå til leksikonoversigt

1850 Brev skrevet dagen efter Slaget ved Isted fra August Fridolin Bauers til sin far. Den 26. juli 1850

Kildetekster

Dannevirke den 26. juli 1850

 

Kære fader.

Naar du modtager dette mit brev har alt rygtet om 2 varme dages begivenheder naaet dit øre, ja visselig, det var et myrderi uden lige, og vel saa blodig som slaget ved Fredericia, men for at begynde med en begyndelse vil jeg fortælle dig hvorledes det hele gik for sig. Om morgenen den 24. rykkede vi op fra en bivuakstilling ved en by der hedder Grosssolt og rykkede syd paa mod byen Hostrup, her fik vi ordre øjeblikkelig at trække paa feltvagt hen ad en skov ved byen Klappholz og Stenderup, foran hvilke en uhyre hede med lyng og tørvemose udbreder sig.

Vore havde ikke saa snart udsat forposterne førend de voldsomt blev beskudte af de fjendtlige, der havde udstillet deres forpostlinie i skovkanten og som saadan for- trinligt dækkede, vi blev tvende gange nødt til at trække os tilbage, men efter 4 timers voldsom geværild blev de nødt til at trække tilbage gennem skoven. Vi vedblev imidlertid rask at avancere og standsede først efter at have kastet fjenden en ca. 4½ mil tilbage. Vor bataljon som ved denne lejlighed var den første af brigaden, der deltog i kampen havde kun 3 saarede.

Om natten blev vi afløst og trak til vor gamle bivuakstilling ved Hostrup, hvori vi blev til kl. 1½ den næste morgen, da vi saa i forbindelse med hele brigaden rykkede frem. Hensigten med denne fremrykken var at drive fjenden længere bort og denne dag var bestemt til et hovedangreb. En brigade skulle marchere gennem øvre Stolk og gaa mod Isted By og tage den i dens venstre flanke, medens 2 brigader gik vest om og tog samme by i den højre flanke, medens tillige en del af 1. division gik endnu mere vestlig for at afskære en større del af den fjendtlige armé.

Planen lykkedes kun til dels, idet den højre flanke trængte betydelig frem, men den venstre flankebevægelse lykkedes ikke vel, thi da vi kom til øvre Stolk, var den besat af 5. bataljon slesvig- holstenere samt et batteri, der da 2 bataljoner af brigaden var fremrykket, brød frem med en voldsomhed uden mage, bønderne fyrede ligesaa galt som soldaterne paa os, ja endog koner og børn! Notorisk! Her faldt dødelig saaret af en saadan kæltrings kugle vor tapre ædle bataljonskommandør Trepka, samt den dygtige flinke kommandør: Oberst Læssøe, Generalmajor Schleppegrell og den fortjenstfulde stabschef kaptajn Kranold.

Imidlertid kraften hos den danske lammes ikke saa let, vel udbredte skrækken sig ved at se de mange blodige ofre, men harmen opvækkedes ogsaa og frem stormede vore med et raseri uden lige, fjenden kunde ikke modstaa, men maatte trække sig tilbage hen imod Isted By, atter her maatte kræfter anvendes, idet de havde opkastet store batterier ved landevejen der fører til Slesvig, og disse var i stand til at bestryge hele den vej bataljonerne nødvendigvis maatte rykke frem af, dog ogsaa dette sted blev tagen, og en uendelig mængde ofre betegnede stedet.

Dette var det sidste punkt og fjendens armé var næsten opløst, vor artilleri rykkede nu frem og gav dem den sidste bekomst og hele kolonner af saarede og døde blev liggende, vi rykkede lige mod byen Slesvig der ikke gav saa meget som et kny fra sig. Men hvilket syn frembød den hele egn ikke? I de 12 timer attakken varede opholdt jeg mig ved ambulancen og saa de hundrede der som døde og saarede blev bragte bort.

Dernæst, da vi rykkede frem til Slesvig, hvilke masser af døde laa der ikke af begge partier, hvilke dynger af vaaben, lædertøj, døde heste, ituskudte affutager og rapperter, hjul etc. og dernæst, hvorledes saa byerne ud tror du? Hen ved 30 rygende og endnu ej udslukte ruiner af de stolteste og smukkeste huse var det, der betegnede vor vej, kommer nu dertil at vi passerede vejen om natten hen ved kl. 1 saa kan du indse hvilket indtryk dette efterlod paa mig, et indtryk, der stedse med gru vil erindres af mig. Mange, mange dyrebare ofre har denne sejr kostet os, tabet ved vor brigade beløber sig cirka til 900 mand og 30 officerer og jeg er temmelig sikker paa at hele armeens tab beløber sig i det mindste til mand døde og saarede. Imidlertid vær du forsikret om at de fjendtlige have mistet endnu mere og navnlig ved deres retirade, thi der faldt hele kolonner ved vort artilleris skydning, her i byen Slesvig befinder sig 3 store bygninger fulde af saarede Slesvig-holstenere hen ved 2.500, og hvor mange er nu ikke transporterede til Rendsborg, hen ved 1000 fanger er tagne, heriblandt flere officerer, samt 4 kanoner. Batteriet Baggesen mistede i begyndelsen af slaget 2 kanoner, men vi erobrede dem atter tilbage.

Du vil af dette se hvor blodigt en batalje dette har været, og desværre endnu mere forestaar os. Jeg skal saa hurtigt som muligt meddele dig naar noget sker, det gaa som det vil. Naar du skriver Richard til hils ham saa mange gange, jeg har knap tid at skrive Eder til kære forældre, endsige andre. I lang tid og ikke siden jeg drog fra Als har jeg hørt noget hjemmefra, skriv lidt saa snart som muligt til din hengivne og kærlige søn August

Med mange hilsner til alle, men især til dig, moder og børnene, slutter jeg i det jeg beder at vi ret snart alle kan gense hinanden i bedre tider

din August

P.S. Det er i grunden noget jaskeri, men du undskylder, du kender min skrivestue, den er simpel.