1864 Da soldaterne kom tilbage
I har nok ikke gjort jeres pligt!
Menig Diderik Johansen ved 6. Regiment 3. Kompagni fortæller: Han var skolelærer fra Slagelse og fortæller:
Kl. 11 om aftenen kom vi til Fåborg. Der var allerede stor trængsel i havnen, flere skibe måtte losse i både, hvilket havde sine vanskeligheder ved nattetider, især da søen havde begyndt at rejse sig. Der var mange mennesker på skibsbroen, havnepladsen og dens nærmeste omegn, da vi gik i land, af hvilke nogle delte forfriskninger ud, medens andre solgte hvedebrød og snapse; men de fleste lyttede efter nyt fra slaget og spurgte efter venner og frænder. Selvfølgelig var stemningen også meget trykket. En særdeles trivelig herre kom hen til os og sagde: "I dag har I nok ikke gjort jeres pligt, karle!". Jeg svarede sagtens lidt bittert, da jeg følte det uberettigede i, at han uden videre kastede en sådan beskyldning ud, selv om han flettede et lille "nok" imellem "Så skulle De være kommet, thi De ser ud til at kunne udrette noget; men forresten har vi været, hvor vi skulle være, og udrettet, hvad vi var sat til, - lad så enhver svare for sig!" Med den besked listede han af, vel sagtens med den tanke, at det ikke var værd at indlade sig på nogen videre samtale. "Fra krigen 1864. Oplevelser og iagttagelser" af Diderik Johansen (Slagelse)
__________________________________________
Jeg blev ude ved kreaturerne
Dragon Niels Peter Rasmussen ved 3. Dragonregiment 5. Eskadron fortæller:
Jeg kom uventet hjem og turde ikke gå lige ind. jeg blev ude ved kreaturerne en stund, og så - ja, først kom min kone ud til mig, og hun kom med en lille pige på armen. Hende havde jeg jo ikke set før. Hun var født dagen efter at jeg kæmpede ved Vorbasse. Så kom mine gamle forældre - og nu var der en glæde.
__________________________________________
Vi fik nogle gamle pjalter
Menig Peter West ved 17. Regiment 3. Kompagni fortæller:
Jeg kom hjem ved nattetid. Jeg kunne ikke være bekendt at komme ved dagen, sådan som jeg så ud. For vi måtte jo ikke låne uniformerne til hjemturen, men fik nogle gamle pjalter.
__________________________________________
Vi måtte aflevere vores gode tøj
Menig Hakon Lauritzen ved 20. Regiment 4. Kompagni. Hakon Lauritzen blev taget til fange på Dybbøl den 18. april og havde været interneret i fæstningen Minden i fire måneder. Han fortæller:
Vi gik i land ved Toldboden, hvor en mængde mennesker tog imod os. De dannede espalier, og mens vi passerede råbte de til os: »Hvor er geværerne?« Ved permissionen måtte vi aflevere vort gode tøj og fik i stedet noget meget simpelt militærtøj til hjemrejsen. jeg for min part en trøje, der var så kort, at den ikke kunne nå sammen med benklæderne.
__________________________________________
Vi måtte ingen blomster bære
Sekondløjtnant Laurits Lassen ved 3. Regiment 6. Kompagni fortæller:
Endelig den 7. august kl. 7 om eftermiddagen ankom vi til København pr. jernbane. Ved ankomsten var en del damer mødte på banegården og fordelte blomster til soldaterne, men der var ligesom en trykkende stemning. Heller ikke forbedrede det stemningen, at med ordren til afmarch kom tillige befaling til at fjerne alle blomsterne såvel fra udrustningen som, fra påklædningen, og i stram march og med højtidelig alvor og uden musik rykkede vi ind i byen og ud på artillerikasernen på Christianshavn.
___________________________________________
Vi havde ikke sejret men stridt med god vilje
Fra krigen 1864. Oplevelser og iagttagelser" af Diderik Johansen (Slagelse 1882):
Regimentet brød op fra sit strandkvarter i det nordvestlige Fyn den l. august; men i stedet for at gå den lige vej til Nyborg, måtte vi svinge i en stor bue igennem Assens og det sydlige Fyn, så vi først kom over bæltet den 1. august. I Korsør blev den ene bataljon lige straks sendt ad jernvejen, medens vi andre tog med fodposten til Slagelse. Mange af denne bys beboere mødte os i festdragt langt ude på vejen og bød os velkommen, rakte os forfriskninger, blomster og mange andre dejlige sager, og ledsagede os lige til staden, hvor vi blev modtaget på det herligste. Der kom en stærk regn- og hagelbyge, medens vi marcherede op ad hovedgaden til Nytorv; alligevel var de allerfleste vinduer og døre åbne og fyldt med venlige mennesker af begge køn, der, medens de lange gardiner flagrede dem over hovederne, viftede og jublede os i møde og kastede en mængde smukke blomster til os. Vi glædede os derved; thi vel havde vi ikke sejret, men vi havde dog stridt med en god vilje og døjet adskilligt for "Danmark, vor moder", og nu mødte vi - til vor inderlige glæde påskønnelse derfor, og var meget taknemmelige.
___________________________________________
Stemningen var for bitter
Menig Diderik Johansen ved 6. Regiment 3. kompagni fortæller. Han var skolelærer fra Slagelse.
Da regimentet var sat på fredsfod - reduceret til bataillon, brød vi endelig op omkring 1ste december og marcherede til København. København var regimentets garnisonsby; det var blevet oprevet på Dybbøl, hvorledes vilde resterne nu blive modtagne i hjemmet? Derom havde samtalerne drejet sig under marchen, og da vi rykkede ud fra de sidste kvarterer mellem Roskilde og København, var det naturligt, at kompagnierne pudsede sig op så godt som muligt. Mon der flages i byen, eller er der bygget æresport? Vi skulde vel da marchere gennem byen. På Frederiksberg bakke gjordes holdt for at børste støv af støvler og klæder. Vi mente, at vi kunde vise en flot parademarch! Så begyndte indtoget ad Vesterbrogade - intet flag var at se - da vi kom til Frihedsstøtten - ingen æresport - ingen velkomsthilsen. Da kommanderede chefen: Venstre sving - og vi drog udenom byen, idet vi skjult af voldtræerne nåede hen til Sølvgades Kaserne, hvor vi trådte af uden et afskedsord. Stemningen var for bitter. Kan modtagelsen af veteranerne 50 år efter disse dage bøde herpå? Dengang brast meget. End mere, da fredsslutningen blev indledning til indskrænkning af forfatningen. Dette gjorde på menigmand indtryk af svig. Deraf kom det, at jeg med stor iver deltog i kampen for den gamle grundlov.
Kilde: "Frede Bojsens politiske erindringer" udgivet af Udgiverselskab for Danmarks Nyeste Historie ved Kristian Hvidt (København 1963).