1864 Øjenvidneskildring efter slaget ved Dybbøl

Hvor her så ud! Læger og bårebærere var beskæftigede med et give sårede den første forbinding og så herefter få dem transporteret væk i ambulancer og transportvogne. Sikken en jammer og elendighed, der trængte sig sammen på sådan et lille stykke jord. Overalt lå de døde, de, som havde kæmpet dødskampen, i den stilling som de var faldet i. Ved siden af og under bestykningerne (kanonerne) lå de tapre danske artillerister, der så heltemodigt havde gjort deres pligt.

De fleste, som lå omkring, havde allerede udåndet; men nogle få lå og kæmpede med den forbitrede, nådeløse død på den krækkeligste måde. Musklerne dirrede, og de i forvejen forvrængede ansigter trak sig sammen i krampagtige udtryk, mens øjnene bulede sig ud fra øjenhulerne, og det vilde blik blev mere og mere glasagtigt.

Der skal i sandhed meget til at gøre det af med unge, livskraftige hjerter! Mere og mere rallende bliver åndedraget, stadig hårdere arbejder brystet, endnu en gang en kraftig krampetrækning, en trækning, som farer gennem alle lemmer. Da, endelig, falder freden over staklen. Oppe på hjørnet af brystværnet, hvor den preussiske fane nu vajer, lå under mange døde, den førnævnte preussiske sergent fra det 64. regiment, som havde båret banneret i stormen. Ved siden af ham lå den purunge danske infanteriofficer. Han havde stukket sablen i brystet på sergenten, men døden havde også indhentet ham. Begge havde med begejstring kæmpet for deres fædreland, begge havde kæmpet bittert mod hinanden. Nu lå de fredeligt ved siden af hinanden. Ved dødens port fandtes ikke længere modsætninger.

(...)

Den ene lå med fødderne på brystværnets banket og med hovedet hvilende på skyttegravens kant. I sin højre hånd holdt han stadig fast i det skydeklare gevær, fingeren lå på aftrækkeren. Døden havde indhentet ham, inden han selv kunne nå at afskyde det dræbende by. En kugle var gået gennem hans pande, netop som han skulle til at affyre. På et bord tæt ved stod resterne af et nødtørftigt morgenmåltid; ved siden af lå to åbne breve, en klædebørste og en skobørste - foran indgangen til kammeret lå fire lig.

Kilde: Tom Buk-Swienty: "Slagtebænk Dybbøl". Gyldendal, 2008.