Gå til leksikonoversigt

1884 Brev fra H.P. Hanssen til Ludvig Schrøder

Kildetekster

Nørremølle, den 8. Februar 1884

Kjære Schrøder!

Hjærtelig Tak for Deres Brev, og for Bøgerne af Professor Clausens Legat. Maa jeg bede Dem om at sende dem med min Broder i Hejls, da jeg ikke selv kan faa Tid til at hente dem?

Med det samme vil jeg Gjærne melde min Kjæreste Helene Iversen fra Ullerup her i Sundeved, som Elev til Pigeskolen i Sommer. Hun har været paa Askov engang i Sommeren 1877.

Nutzhorn har vel fortalt Dem, hvorledes vi har det hernede i Sundeved. Vi begyndte sidste Sommer med at holde Foredragsmøder i Nybøl Kro, uden nogen Foredragsforening og uden at melde dem. Det gik godt. Første Gang talte Rosendal fra Vinding om Grundtvigs Salmedigtning, anden Gang Nørregaard fra Testrup om Morten Luther. Der var hver Gang mødt henved 300 Tilhørere. 3die Gang skulde Paulsen fra Bovlund holde Foredrag. Saa forbød Herredsfogeden Afholdelsen af Mødet, hvad der dengang var uforstaaeligt for os, da Paulsen fremfor de tidligere Foredragsholdere var prøjsisk Undersaat. Nu forstaar vi det imidlertid.

Kort Tid efter Nørregaards Foredrag var alle Præsterne her fra Sundeved samlede hos Sognepræsten i Broager for at raadslaa om, hvordan denne Bevægelse bedst kunne knuses. Mødet holdtes i al Hemmelighed. Ingen maatte vide noget deraf. Men der var en ung Kandidat med ved Mødet, han kunde ikke tie. Han fortalte det til Degnen, denne til en god Ven, af den gode Ven hørte vi det - alt i Hemmelighed. Det var for godt 14 Dage siden. Præsterne skal nok have været gyseligt forbitrede, en af dem (fra Adsbøl) der sad paa den høje Hest fordi ingen af hans Sognefolk gik til Møderne i Nybøl, slog i Bordet for de andre, saa det rungede.

Da Herredsfogeden forbød Paulsen at holde Foredrag, læste vi en Del i Loven om Forsamlingsfrihed, og besluttede at føre Sagen igennem. Da Nutzhorn nu skulde tale, skrev vi en lovformig Anmeldelse af Mødet og gik til Herredsfogeden med den, bestemt paa, dersom han saa nægtede at give Tilladelsen, da at holde mødet alligevel. Denne Gang gik det langt over Forventning. Da Herredsfogeden hørte, at Nutzhorn skulde tale om "Johannes Ewald", sagde han, at det behøvedes ikke meldes. Naar man nu er lidt inde i Forholdene, saa klarer det hele sig. Herredsfogeden, en søn af Biskop Hansen paa Als, er dansk. Præsterne er paa Nakken af ham, der staar paa svage Fødder. Som Følge heraf maa vi ikke holde religiøse Møder, som han siger Nørregaards og Rosendals var, derimod nok videnskabelige. - Altså, - herefter har vi at sørge for, at Foredragene faar et "videnskabeligt" Navn og kan da leve i Fred - saa længe det varer.

Venlig Hilsen Deres hengivne
Hans Peter Hanssen