1916 Uddrag af et brev fra tysk krigsfrivillig

At jeg skriver til Dem i dag, har en særlig årsag. Der er noget i luften. Der bliver talt meget, uhyre meget, formodet meget, overvejet meget. Jeg kan ikke skrive mere til Dem om dette, i dag er det også uvæsentligt. Men et er nok sikkert: i den kommende uge vil vi, mine kammerater og jeg, komme til at opleve meget. Dage fulde af uro og venten, øjeblikke, hvor blodet ruller hurtigere i årerne, hvor alt i én er i feberhed bevægelse, og man er anspændt til det yderste, timer med hektisk og farefuldt arbejde. Og den ubønhørlige mand med leen vil stå midt iblandt os og gribe en snart her, snart dér - og berøre hver eneste af os.

Folkeslagenes kamp! Mændenes strid! Selvopofrelse! Klart står det hele for min sjæl, hundrede gange har jeg gennemtænkt det. Og det ene store spørgsmålstegn, min personlige skæbne, får mig ikke til at frygte. Alligevel, hvor meget man også hænger ved livet, føler man først, når liv og død mødes, når det ser ud til, at man skal miste livet. Det største menneskeoffer!

Og dog er et menneske kun så meget værd, som han formår at ofre. Jeg ved ikke, hvem der har sagt dette, men jeg føler sandheden deri mere end nogensinde. - Gud, dig giver jeg mig i vold - Fader, led du mig! - Det er den eneste tanke, der besjæler en i det øjeblik, hvor man har en sådan oplevelse. Kun én ting bekymrer mig: Blandt mine korporaler befinder sig også min svoger, min ældste søsters ægtefælle. Måtte Gud bevare ham for hans hustrus og børns skyld.

Oversættelse

Kilde: Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie, IV. De nationale modsætninger 1914-1933. Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 2001.