1918 H.P. Hanssens betænkning til Vælgerforeningen for Nordslesvigs bestyrelse og tilsynsråd om Nordslesvigs sydgrænse fra 9. november

Jeg holder paa, at vi først skal fastsætte Nordslesvigs Sydgrænse, der som fremtidig Landgrænse maa opfylde visse geografiske Krav. Denne Grænse drager jeg fra Sydpynten af Als ind ad Flensborg Fjord til Kobbermøllebugten. Derfra med Vandløbet op ad Krusaadalen i en Bue til Padborg Station, som bliver Grænsestation, og ved Ombygning maa lægges saaledes, at den ligesom Hvidding Station dækker Grænsen. Fra Padborg løber Grænsen søndenom Frøslev og derfra i nordvestlig Retning op til Skelbækken, som den følger til Sønderaaen, videre med Vidaaen til den sidste skarpe Drejning mod Nord. Derfra gaar den lige vestpaa ud til Vesterhavet og op om Nordpynten af Sild.

Naar denne Grænse er godkendt som Nordslesvigs Sydgrænse, danner Nordslesvig en Helhed, som stemmer under et med Ja eller Nej, og dermed bestemmer, om Nordslesvig skal afstaas til Danmark eller blive ved Tyskland. Det er efter min mening et klart Standpunkt, som baade er i god Overensstemmelse med det Krav, vi hidtil har stillet, og med Tidens stærke Løsen: Retfærdighed paa Grundlag af Folkenes Selvbestemmelsesret!

Opnaar vi denne Grænse, har vi paa Løgumklosteregnen, i Slogsherred og i Byerne, særlig i Tønder By, en Del Tyskere indenfor Rigets Grænser, men dog ikke mere end at vi vil kunne opsuge det i løbet af et Par Menneskealdre. Faar vi derimod Flensborg By med, er det ufordøjeligt, og vi maa da regne med et varigt tysk Sprogområde indenfor Rigets Grænse, som gør hele vor nationale Fremtid utryg. Dertil kommer yderligere, at hvis Flensborg skal stemme med det øvrige Nordslesvig, vil det med sine over 65.000 Indbyggere trykke det danske Flertal meget stærkt ned, ja muligvis endog, da meget tyder paa, at Socialdemokraterne vil stemme tysk, kunne forvandle det til et Mindretal. Det gælder derfor om, at vi er vort Ansvar bevidst og ikke mister vort klare Omdømme, at vi ikke i det afgørende Øjeblik lader os lede vild af Følelser og Stemninger, som vi alle nærer, men som, hvor berettigede de end er i og for sig, dog er Lygtemænd i Politiken. Ansvaret overfor vore Børn og Børnebørn, overfor den nordslesvigske Befolkning, overfor vort Folk og Fædreland maa her baandlægge vore Følelser, saa de ikke fører os paa Vildspor.

Franz von Jessen: Haandbog i det Slesvigske Spørgsmaals Historie II, s. 31.