1918 Novemberrevolutionen i Flensborg. Uddrag af flensborgske erindringer

Den første meddelelse om, at et uvejr var ved at trække op, kom til Flensborg søndag 3. november. Michelsen og kommunalbestyrelsesmedlem Anton Thomsen gik og arbejdede i deres haver i "Friedheim", da en flensborgsk værftsarbejder, som arbejdede i Kiel og kom hjem om søndagen, fortalte dem, at der var noget i gære i Kiel; fyrbøderne på slagskibet "Markgraf" havde slukket ilden under kedlerne, de var sat i fængsel, og der rådede en oprørsk stemning i marinen. Men hverken arbejderen fra Kiel eller Michelsen og Thomsen satte denne meddelelse i forbindelse med noget som helst politisk. Om mandagen gik alt sin vante gang, men tirsdag den 5. november bragte de lokale aviser lange artikler om søndagens blodige begivenheder i Kiel. Ved skyderierne her var 8 blevet dræbt og 29 såret. Fagforeningernes tillidsmænd har for Kiels vedkommende besluttet en endags sympatigeneralstrejke til om tirsdagen. Som udsendinge fra regeringen kom statssekretær Hausmann og rigsdagsmedlem Noske mandag eftermiddag til Kiel for at gribe ind som mæglere efter denne episode, som man anså hele sagen for at være. Dette stod i aviserne.

I Mürwik steg spændingen til kogepunktet i disse dage, og til tirsdag aften blev der ved en parole, der gik fra mund til mund, og efter aftale med kommunalbestyrelsesmedlem Thomsen indkaldt til et møde for marinesoldater i fagforeningshuset. Thomsen var fra begyndelsen til stede ved mødet, medens de tre andre kommunalbestyrelsesmedlemmer deltog i et udvalgsmøde på rådhuset. Da de efter dette mødes afslutning kom til fagforeningsbygningen, var den store sal, restauranten og korridoren stuvende fuld af marinesoldater, og også nogle fra infanteriet var til stede. Man kunne ikke komme ind i salen. De tre gik gennem kælderen og ad en bagvej op på scenen. På dette møde talte kontormat Kühne og overmatros Weber. Der blev diskuteret om forsyningsforhold, orlovsanliggender og lignende. Politiske spørgsmål blev ikke berørt. I denne forsamling blev der valgt et soldaterråd på 21 medlemmer, som næste morgen skulle forelægge ønskerne for de lokale stabe.

Pludseligt blev der råbt omme bagfra: "Der kommer officerer med maskingeværer!" Alle masede ud mod udgangene, og nogle, som ikke vidste, at haven på husets bagside ligger dybt nede, sprang ud ad vinduet, og en del pådrog sig alvorlige kvæstelser. Men det var falsk alarm. Tropperne samlede sig igen og marcherede i sluttet formation til Mürwik.

Et udvalg af de 21 trådte bagefter sammen til en drøftelse i værelset i Store Gade 7. Også her drejede det sig igen om forplejnings- og forvaltningsspørgsmål. Kommunalbestyrelsesmedlemmerne - 4 i alt - var til stede, men deltog ikke i diskussionen. Endnu sammme nat blev der i Det socialdemokratiske Partis navn sendt et telegram til Berlin med en anmodning om at sende en statssekretær hertil for at ordne sagen. Endnu tænkte ingen på politiske omvæltninger.

Onsdag forløb rolig. Om aftenen vendte en troppetransport, der var bestemt til fronten og afgået tirsdag aften, tilbage. Den videre jernbaneforbindelse fra Hamborg var allerede afbrudt. På garnisonskommandantens befaling blev alle soldater denne dag beordret til kasernen, og kun de, der havde tjenstligt ærinde, måtte forlade den om aftenen og næste morgen. På gaderne var der derfor blevet tomt. Aviserne onsdag den 6. november bragte også udførlige beretninger om begivenhederne i Kiel, Hamborg og Lübeck, hvor man allerede havde dannet soldaterråd, som havde hejst det røde flag og på hvis befaling officererne havde forladt deres kommandoposter. Udvalget, som Flensborgs soldaterråd havde dannet, trådte endnu engang sammen onsdag aften, og her blev det atter besluttet at forelægge følgende krav for stabene: bedre behandling, ens forplejning, nedsættelse af straffene, hilsepligtens bortfald o.s.v. Nogle krav, som gik endnu videre, blev tilbagevist.

I mellemtiden var soldaterne blevet bevidst om deres magt (den militære tradition, der gik århundreder tilbage, viste sig ikke længere at have nogen forpligtende kraft), og torsdag den 7. november om formiddagen blev de militære organisationsformer sprængt, og samtidigt satte arbejdernes repræsentanter sig på nøglepositionerne i den civile forvaltning.

Oversættelse.

Kilde: Kilder til den dansk-tyske grænseregions historie, IV. De nationale modsætninger 1914-1933. Institut for Grænseregionsforskning, Aabenraa 2001.