Gå til leksikonoversigt

Andresen, Andreas, 1842-1914, gårdejer

Personer

Andreas Andresen stammede fra Skelde på Broagerland og var blandt de første sønderjyske bondesønner, som kom på Askov Højskole i 1868-1869. Efter højskoleopholdet blev han fremtrædende i den grundtvigske bevægelse på Sundeved og var bl.a. initiativtager til foredragsforeningen "Enighed" på Broagerland. Senere blev han foregangsmand inden for mejeribruget. I 1886 var han således den drivende kraft i oprettelsen af Skelde andelsmejeri.